EM 1991, Athen

EM 1991 i Athen blev en ren jubelfest for dansk svømning.

Det kunne konstateres, at der var færre svømmere med i Athen end i Bonn og Strasbourg. Yderligere var der en klar slagside med 7 kvinder og kun 2 mænd. Anderledes harmonisk så det ud i 1987 (6 kvinder / 7 mænd) og 1989 (7 kvinder / 5 mænd).

Men uanset hvad, skabte medaljehøsten overskrifter. Når alt andet er glemt, husker vi stadig medaljetagerne. På den front var succesen i hus. Mette Jacobsen skrev dansk svømmehistorie ved at blive den mest vindende dansker nogensinde med sine 2 individuelle guldmedaljer, 1 holdkap guld og 1 holdkap bronze. Tidligere havde Ragnhild Hveger og Karen Margrethe Harup i henholdsvis 1938 og 1947 vundet 2 individuelle guld og 1 holdkap guld.

Lars Sørensen fandt også vej til en plads i historiebøgerne, idet hans guldmedalje i 200 m medley var den første danske EM-sejr nogensinde på herresiden. I øvrigt blev EM 1991 medaljemæssigt det næstbedste for dansk svømning nogensinde. Kun i 1938 klarede man sig en anelse bedre med 4 guld, 1 sølv og 1 bronze.

Læs meget mere om EM 1991 og de danske svømmere i Svømmesport nr. 7/1991, og i Svømmesport nr. 8/1991

Udspring: Vandpolo: